De fleste af os er vokset op med idéen om, at kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. Rugbrød, havregryn, pasta og kartofler – det er “basen” i den typiske danske kost. Og de officielle kostråd har i årtier bakket op: spis mange kulhydrater, skru ned for fedtet.
Men hvad nu hvis det råd ikke passer til vores hverdag – eller vores biologi? Hvad hvis vi faktisk ville have det bedre med mindre brød og flere æg, nødder og grøntsager?
Kulhydrater blev kongen, da fedtet blev dæmoniseret
Siden 1970’erne har det officielle narrativ været, at fedt er farligt. Det hæver kolesterolet, giver blodpropper og fører til overvægt. Resultatet blev en national fedtforskrækkelse og en kostpyramide, hvor pasta og ris lå i bunden – og olivenolie og æg i toppen som noget, man helst skulle holde sig fra.
Samtidig begyndte fødevareindustrien at masseproducere fedtfattige produkter med højere andel af stivelse og sukker. Brød uden smør, yoghurt uden fedt men med tilsat frugtmos, og lightprodukter i lange baner.
Ironien? Mange blev ikke sundere – tværtimod.
Kulhydrater giver mening – men ikke hele dagen
Det skal ikke misforstås: kulhydrater har absolut sin plads. Når du træner hårdt – især ved høj intensitet – er kulhydrater en effektiv og lettilgængelig energikilde. En god portion ris eller brød før eller efter træning kan hjælpe kroppen med at præstere og restituere.
Problemet opstår, når vi bruger kulhydrater som brændstof hele tiden, uden at have energiforbruget til at matche det.
En typisk dag for mange:
– Morgenmad: havregryn, juice og frugt
– Frokost: rugbrød med pålæg
– Eftermiddag: en banan eller en müslibar
– Aftensmad: pasta med kødsovs
Alt sammen kulhydrater, hele vejen igennem.
Og hvad sker der så?
Blodsukkeret stiger og falder som en rutsjebane. Man føler sig sulten kort tid efter måltider. Man bliver træt, uoplagt og får cravings. Og det konstante insulinpådrag holder kroppen i en tilstand, hvor fedtforbrænding er hæmmet.
Fedt og protein som stabile energikilder
I hvile – altså når du ikke træner – er kroppen faktisk designet til at bruge fedt som primær energikilde. Fedt forbrænder langsommere og mere stabilt end kulhydrat, og det holder dit blodsukker jævnt. Når du kombinerer fedt med protein, får du mæthed, stabil energi og langt færre udsving i sult og humør.
Samtidig er det netop blodsukker- og insulinsvingninger, som forskning i stigende grad kobler til lavgradig inflammation – en tilstand forbundet med alt fra ledsmerter og træthed til metabolisk syndrom.
Derfor oplever mange markant forbedring i både energi, søvn, fokus og vægt, når de skærer ned på kulhydrater og fokuserer mere på fedt og protein – særligt i måltider, der ikke er omkring træning.
Det handler ikke om diæter – det handler om timing og funktion
Pointen er ikke, at man skal være fanatisk. Kulhydrater er ikke onde. Men de er et værktøj – ikke en grundsten. Og for mange vil det give langt bedre velvære, færre cravings og mere stabil energi, hvis de bruger kulhydrater strategisk, fx:
Før træning: for at have energi i systemet
Efter træning: for at genopbygge glykogen
Til hverdag: fokus på protein og fedt, fx æg, avocado, nødder, fisk, grønt og lidt bær
Konklusion
Vi skal turde stille spørgsmålstegn ved gamle kostdogmer. Hvis dit energiniveau, humør eller blodsukker er en rutsjebane, så prøv at vende modellen om: lad fedt og protein være basen – og kulhydraterne være tilpasning til aktivitet.
Det er ikke en trend. Det er funktionel ernæring.